28. juni 2024
GI støtter 4 udviklingsprojekter med 5.3 mio. kroner
Strateginetværket for bæredygtigt byggeri – Bygherreforeningen
Der er lang vej fra teksten i Klimaloven og de politiske ambitioner og til konkret grøn omstilling i byggeriet. Strateginetværkets operationelle karakter og brede forankring i
branchen er afgørende for at skubbe på processen. Erfaringerne fra de seneste 2 år viser, at den tænkte kobling til Social- og Boligstyrelsens ”Koordineringsudvalg for Bæredygtigt Byggeri” har fungeret. Der er både på embedsmands- og politisk niveau er lydhørhed over for Strateginetværkets input.
Med de nye midler kan projektet fortsætte med at udarbejde analyser som vil være gratis og tilgængelige for alle.
GI støtter med 998.200 kr.
Vidensportal for bæredygtighed I mindre byggeprojekter - Værdibyg
I projektet skal der udvikles en webside, som formidler gode råd om at renovere og bygge bæredygtigt. Der findes i dag meget tilgængelig viden om at bygge og renovere mere bæredygtigt, men den viden findes mange forskellige steder. Desuden kræver det ofte en vis faglighed for at finde det man har brug for. Og det kan være udfordrene for mindre bygherrer, som arbejder med små projekter. De har måske, på trods af god vilje, ikke overblik over, hvor de skal begynde, og hvad de skal vide om bæredygtighed.
Projektlederen værdibyg vil trække på viden fra Træinformation, Teknologisk Institut VCØB, Aalborg Universitet Build.
Projektet resultater bliver gratis tilgængelige for alle.
GI støtter med 1.416.250 kr.
Optag og trivsel på erhvervsskolerne – Divérs
I projektet skal der etableres 3 erhvervsskoleklynger med i alt 9 erhvervsskoler, og formålet er at forbedre erhvervsskolernes tiltrækning af kvindelige elever. Erfaringer fra Herningsholm Erhvervsskole viser en fordobling af antallet af kvindelige elever ved brug af erhvervsskoleklyngemodellen, og flere erhvervsskoler efterspørger et tilsvarende forløb. Erhvervsskoleklynger er et af fire forandringsspor i en større indsats drevet af Divérs med det formål at få flere kvinder ind på erhvervsskolerne. Et erhvervsklyngeforløb skaber en fokuseret dybdeindsats hos de involverede skoler og indsatsen er bygget op omkring en række processer.
GI støtter med 2 mio. kr.
Klimasikring af bygninger – Teknologisk Institut
Den nyeste viden om klimasikring af ejendomme skal samles på det frit tilgængelige website skybrudssikringafbygninger.dk. Det gælder regler og lovgivning, forebyggelse og risikovurdering af ejendom som i den forbindelse opgraderes og udbygges. Det er hensigten, at den relevante viden skal formidles i en let tilgængelig form så det er let tilgængeligt for ejere, beboere og driftsansvarlige. Det er planen, at den opdaterede website kan indgå i undervisningssammenhæng på eksempelvis kloakmesteruddannelsen. Desuden omtales websitet i 32 rørcenter-anvisninger.
GI støtter med 855.000 kr.