Job
Har du lyst til at arbejde hos os?
Jurastuderende – vil du være med til at udvikle vores interne vidensdatabase (projektansættelse)?
Jobbet er placeret i GI’s juridiske afdeling, hvor der er 3 jurister.
Vi forestiller os, at du er godt i gang med din bachelor, og har interesse for lejeret og offentlig forvaltning eller er nysgerrig på disse lovområder.
Jobbet består af følgende opgaver:
- opdatere og vedligeholde GI’s interne digitale database over alle huslejenævnskendelser og domme af relevans for det lovområde GI træffer afgørelser inden for
- bistå med udarbejdelse af powerpoint til undervisningsbrug
- forefaldende administrative opgaver
Vi lægger vægt på, at du har interesse for det digitale, overblik, samt at du er omhyggelig og ansvarsbevidst, kan arbejde selvstændigt, og er flydende på dansk i både skrift og tale.
GI’s overordnede formål er at arbejde for at skabe bedre boliger og bedre liv i en bæredygtig fremtid. Reglerne for GI’s virke fremgår af Lejelovens kapitel 13 og Lov om boligforhold kapitel 8, og GI er samlet set en del af den offentlige forvaltning. Mere om GI finder du her.
Ansættelsesforhold
Arbejdstiden er ca. 15 -20 timer om ugen, som du kan placere frit inden for normal arbejdstid.
Timelønnen reguleres efter principperne i overenskomsten mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet, og er 172,35 kr./ time.
Ansættelsen er tidsbegrænset, og ophører når opgaven er løst. Vi forventer at den vil strække sig over ca. 10 – 12 måneder.
Tiltrædelse snarest muligt.
Send en kortfattet ansøgning og CV til Kirsten Bryde Nielsen på kbn@gi.dk.
– vi holder ansættelsessamtaler løbende.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge stillingen uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.
Du finder os på Facebook; LinkedIn; YouTube